Tilmeld dig og bliv forkælet med særtilbud
- og samtidig deltag i konkurrence om måneds buket
Netbuket.dk – den korteste vej til kvalitetsblomster
I sommeren 2006 besluttede en lille gruppe passionerede blomsterdekoratører og blomsterimportører at tage konkurrencen op med de veletablerede aktører på markedet – som Interflora og Euroflorist. Målet var at levere blomster og gaveartikler direkte til modtageren, i stedet for blot at fungere som formidlere.
Før internettet blev udbredt, var der naturligvis et behov for virksomheder med netværk af lokale florister, der kunne sende blomsterhilsner på vegne af kunderne. Men denne form for formidling betød ofte, at op mod 30 % af kundens betaling gik til administrationsgebyrer og videresendelse af ordren.
Internettets gennembrud ændrede dette. Det blev nu muligt for kunderne selv at finde leverandørerne, læse om dem og vælge den, der tilbød den bedste kvalitet og service – uden at betale ekstra for formidlingen. Dermed kunne hilsenen få mere reel værdi, både økonomisk og personligt. De så en mulighed for at levere blomster direkte til kunderne – uden fordyrende mellemled – ved at kommunikere via internettet med kunder over hele Danmark. I modsætning til Interflora, Euroflorist og lignende, som blot formidler ordrer til en lokal blomsterhandler og tager en del af betalingen som provision. Gruppen ønskede at skabe noget nyt og sikre fuld kvalitetskontrol over hver eneste levering – fra produktion til modtagerens dør for at skabe noget anderledes.
De begyndte med at skaffe de friskeste blomster direkte fra gartnerierne, ansatte uddannede blomsterbindere, og leverede deres designede buketter med egne biler – direkte til modtagerens adresse.
Netbuket.dk blev lanceret med sloganet “Den korteste vej til kvalitetsblomster” og startede på det gamle Grønttorv i Valby med et værksted på 250 kvm. Den tidligere filminstruktør Ole Nørgaard stod for navnet og webdesignet. Navnet “NetBuket” rummer en dobbelt betydning – både som en smuk, netbundet blomsterbuket og som blomster bestilt via nettet.
Placeringen på Københavns Grønttorv gav Netbuket.dk mulighed for at handle direkte og uden mellemled med både danske og udenlandske gartnerier. Målet var – og er stadig – at tilbyde den bedste kvalitet og de friskeste blomster til vores kunder.
Udfordringer og udvikling
Det har ikke været uden udfordringer. At formidle budskabet og opbygge tillid hos kunderne til at handle blomster på nettet var en kamp, og de høje omkostninger ved direkte levering i et stort område som Sjælland var en økonomisk udfordring. Men med ildsjæle og stor passion lykkedes det – og i dag har Netbuket.dk til huse på det nye Grønttorv, Copenhagen Markets, i Høje Taastrup, hvor vi har moderne, professionelle faciliteter og stadig arbejder ud fra det samme værdisæt.
Vores levering
Vi er stolte af at kunne tilbyde blomsterlevering til hele Sjælland. I nogle områder er weekendlevering endnu ikke økonomisk bæredygtigt, men vi arbejder hårdt på at gøre det muligt snarest. I mellemtiden håber vi, at vores trofaste kunder vil hjælpe os ved at planlægge lidt frem i tiden – fx sende en fødselsdagsbuket et par dage før, så modtageren vågner op til en smuk buket på sin store dag. Hvem bliver ikke glad af at starte fødselsdagen med friske blomster?
Uanset hvor du befinder dig, kan du glæde dine nærmeste med smukke, friske blomster leveret direkte til døren på Sjælland. Vores passionerede team sørger for, at hver buket er nøje udvalgt og leveret med omhu – så du kan sprede glæde og farver, uanset afstanden.
Derfor skal du vælge Netbuket.dk:
🌸 Friske blomster af højeste kvalitet – vi bruger flest blomster og kun lidt eksklusive grønt som eucalyptus, salal, ruscus og pistacie for at fremhæve bukettens skønhed
💌 Kvalitets-blomsterkort med din hilsen trykt – så din hilsen bliver ekstra personlig
🚚 Pålidelig levering – altid til tiden og med egen transport
💰 Konkurrencedygtige priser – uden at gå på kompromis med kvaliteten
Bestil nemt og hurtigt via vores hjemmeside – vælg mellem et stort udvalg af blomsterarrangementer til enhver lejlighed: fødselsdage, jubilæer eller bare fordi. Vi garanterer friskhed, kvalitet og smil hos modtageren.
For at sikre optimal friskhed og højeste kvalitet foretager vi vareindkøb dagen før levering. Vi anbefaler derfor, at bestillingen afgives senest kl. 12.00 dagen før leveringsdagen.
Særlige ønsker til blomsterudvalg eller levering aftales direkte med NetBukets kundeservice og bekræftes via e-mail eller SMS som dokumentation for aftalen.
God fornøjelse!